Udviklingen hos WILLBRANDT er rettet mod kundernes behov – sikkerhed i øjenhøjde

By in
1569
Udviklingen hos WILLBRANDT er rettet mod kundernes behov – sikkerhed i øjenhøjde

Som specialister indenfor svingnings- og viberationsteknologi har WILLBRANDT stor indsigt i, hvad der er vigtigt for jernbaneindustrien. Vi har ekspertise og et bredt sortiment af produkter til jernbaneindustrien. Blandt andet er vi ledende på eftermarkedet for vedligeholdelseskomponenter og har mange år på bagen som leverandør af primær- og sekundærfjedersystemer.

Imens sekundærfjedersystemet mest handler om bekvemmelighed for passagererne, er primærsystemets hovedfunktionen, først og fremmest, sikkerhed. Det er primærsystemet der sikrer, at toget ligger sikkert på skinnerne og ikke afspores i skarpe sving eller ved høj hastighed. For WILLBRANDT er sikkerhed et nøgleord, der altid kommer først.

Men sikkerhed er ikke kun vigtigt for togets passagerer og personale, det er også vigtigt med en sikker arbejdsplads ved kontrol og vedligehold af toget. WILLBRANDTs teknikere og Produkt Managers kommer ofte på besøg på værkstederne og snakker med vores kunder her. Under samtalerne har vi konstateret, at der er mange muligheder for forbedring og der er et ønsker om mere digital dokumentation. Det rigtige værkstedsudstyr gør vedligeholdelsesarbejdet både sikrere, lettere og hurtigere. Hos WILLBRANDT mener vi, at vi, med vores viden og kontakter indenfor jernbaneindustrien, også her kan bidrage til at hjælpe vores kunder.

”Vores kunder fortæller os ofte om deres udfordringer og behov. Det betyder, at vi på WILLBRANDT altid er på udkik efter nye områder, hvor vi kan hjælpe vores kunder. Værkstedsudstyr var derfor et område, der lå lige til højrebenet som et område, hvor vi kan hjælpe. Ikke kun i de eksisterende værksteder, men også de værksteder som er i planlægnings- og byggefasen. Vi ser byggeri af nye værksteder som en konsekvens af nye tog. Men også fordi mange værksteder udflyttes fra de centrale områder inde i byerne, som man i dag kan bruge til boligbyggeri. De nye værksteder bliver nu bygget i områder, hvor de ikke ligger i vejen for boligbyggeri”

WILLBRANDT har derfor kastet sig over et nyt arbejdsområde, som handler om værkstedsudstyr til vedligeholdelse af tog. Vi har været i kontakt med mange af de bedste producenter af udstyr til vedligeholdelse af tog som findes i Europa. Og vi har lavet agentaftaler med mange af dem. Dette betyder, at vi kan være behjælpelige med hjul-drejebænke og bogietestere til vedligeholdelse af toget. Men det slutter ikke der, for imens vi var i gang, åbnede der sig mange nye muligheder med stort potentiale for at hjælpe vores kunder yderligere. Hos WILLBRANDT har vi meget fokus på at hjælpe vores kunder så meget som overhovedet muligt. Derfor kan vi nu præsentere en 360⁰ portefølje med udstyr til vedligeholdelse af bogie og vogn.

En portefølje som blandt andet indeholder systemer fra Aquafrisch til vask af motor og bogie. Et godt og sikkert system kan være afgørende for at fjerne snavs, som for eksempel sand, fedt eller støv. I porteføljen kan man også finde testudstyr til bremser, mobilt vægtmålingsudstyr til alle typer tog, mobilt præcisionsudstyr til måling og analyse af hjulprofilen, bremser, skinner og sporskifte. Der findes også løsninger med isolerende slusesystemer til døråbninger, testsystemer til fjedrer og meget mere til komplet vedligeholdelse af tog.

54321
(0 votes. Average 0 of 5)