Mød Susie

By in
2402
Mød Susie

Hos WILLBRANDT vil vi gerne hjælpe vores kunder så godt som muligt indenfor vores nye forretningsområde ”Værkstedsudstyr til tog”. Derfor har vi udvidet vores stab og ansat Susie Lous. Et af hendes fokusområder bliver værkstedsudstyr.

Her kan du læse et kort interview mes Susi, og lære hende bedre at kende.   

Fortæl lidt om dig selv.
Hvem er du og hvad er din baggrund?

Jeg hedder Susie. Jeg bor i Næstved og er mor til 2 voksne drenge.

Oprindeligt er jeg uddannet som kontorassistent i plastbranchen, og jeg har arbejdet med salg lige siden.
Jeg har blandt andet solgt plast-råvarer og reservedele til ventilstyring på skibe. I mit seneste job var jeg salgskoordinator for reservedele til forbrændingsanlæg også til skibe.

Hvad var det, der gjorde, at du valgte at arbejde for WILLBRANDT?

Da jeg så jobopslaget fra WILLBRANDT, syntes jeg at det lød rigtig spændende og meget relevant i forhold til min erfaring gennem de sidste 15 år. Jeg tror, at jeg med min baggrund kan jeg bidrage med noget positivt til firmaet.   

Hvilke områder bliver dine fokusområder?

Mine fokusområder bliver den maritime branche, som jeg jo allerede er godt bekendt med. Jeg kommer også til at arbejde med værkstedsudstyr til vedligeholdelse af tog, som er et af WILLBRANDTs nye forretningsområder. Og så kommer jeg til at arbejde med produkter til OEM-industri.

Hvad ser du mest frem til?

Jeg glæder mig til at lære mine nye kollegaer at kende, og så glæder jeg mig rigtig meget til at møde ”mine” kunder og give dem en fantastisk service 😊

Hvad er dine forventninger til jobbet?

Jeg forventer, at jeg sammen med mine kollegaer kan yde super god kundeservice, og at jeg kan bidrage til at vores kunder er tilfredse. Men jeg håber også, at jeg kan bidrage til WILLBRANDTs udvikling.

54321
(0 votes. Average 0 of 5)